Dansker vinder TI!

The International er årets største Dota 2 begivenhed. Turneringens pengepræmier slår rekorder år efter år, og hvis man spiller Dota så er det denne turnering man gerne vil vinde. Den samlede pengepræmie kom op over de 25 mio. dollars og der var 11,2 mio. dollars på højkant til vinderholdet.

Johan “BigDaddyN0tail” Sundstein og holdet OG har haft et turbulent år. Så sent som i maj måned smuttede S4 og Fly til Evil Geniuses, og OG skulle altså have haft i nye kræfter. Samtidig fik de ingen invitation til TI og blev nødt til at kæmpe sig igennem den åbne kvalifikation før de var klar til verdens største Dota turnering.

I gruppespillet startede de meget usikkert ud, men et 6-2 run til slut sikrede dem en 4. plads og et spot i Upper Bracket. Her vandt de over gruppevinderne VGJ Storm, og herefter stod EG for skud, med de to tidligere OG medlemmer. Til sidst vandt de over PSG LGD og sikrede sig en plads i finalen. Det samme gjorde LGD dog senere, med en sikker sejr over netop EG.

Hermed var der udsigt til et revanche opgør mellem asiaterne fra LGD og europæerne fra OG, med danske Johan.

Efter 6 marathon timer vandt OG opgøret 3-2, efter nogle vanvittige comebacks, og dermed vandt Johan og OG den største pengepræmie nogensinde indenfor e-sports verdenen, i mod alle odds og forventninger.

Stort tillykke skal lyde herfra!


Skrevet af Kringelum

Udgivet d. 26/08/2018

Tags: , , ,

Kategori: