Optakt til DreamHack Open Summer 2019

Om knap en time begynder årets DreamHack Open Summer 2019, hvor både danske OpTic og Tricked er blandt de deltagende hold.

DreamHack Open Summer 2019 afholdes i Jönköping, Sverige, hvor otte hold er med i kampen om knap 663.000 kroner. Danmark har hele to hold med til turneringen, nemlig OpTic og Tricked. Turneringen strækker sig fra den 15. til 17. juni og den første kamp starter i dag kl. 12:00. Åbnings- og vinderkampene i gruppespillet er BO1. Resten af kampene er BO3.

Gruppe A:
Aristocrazy
AVANGAR
Tricked Esport
Winstrike Team

Gruppe B:
Chaos Esports Club
CR4ZY
OpTic Gaming
Team Ancient

Tricked og OpTic spiller henholdsvis kl. 15:00 og 16:30 i eftermiddag. To af de fire hold fra hver gruppe går videre til semifinalerne.

Danske Anders Blume er også med fra Sverige, hvor hans velkendte stemme skal kommentere begivenhederne. Se også vores interview med Anders, hvor der bl.a. diskuteres, hvorfor Counter-Strike stadig er på toppen efter så mange år.

Dreamhack Open Summer 2019 kan ses på Twitch og TV 2 ZULU fra kl. 11:45.

 

Fotokredit: ESL | Helena Kristiansson

 


Skrevet af Matti

Udgivet d. 15/06/2019

Tags: , ,

Kategori: