Dansk CS:GO-stjerne skifter hold!

Dansk CS:GO spiller Finn “karrigan” Andersen skifter forud for Katowice Major 2019 fra FaZe Clan til Team Envy på en låneaftale.

Når kvalifikationskampene til den Valve-sponsorerede Major; Intel Extreme Masters Season XIII – Katowice Major 2019 løber over stablen, bliver det med den tidligere Astralis-spiller, karrigan, som In Game Leader hos Team Envy.

Den danske stjernespiller, som ellers er at finde på holdkortet hos FaZe Clan, erstatter nemlig Team Envy’s amerikanske spiller, Matt “Pollo” Wilson, der som konsekvens af Karrigans tilgang er blevet degraderet til stand-in.

Ændringerne betyder at Karrigan’s tid på FaZe Clan’s bænk blev særdeles kortvarig, og det er da heller ikke så underligt, at en spiller med Karrigan’s meritter og resultater inden for professionel CS:GO, ikke gik arbejdsløs længere end tilfældet blev.

Det er fortsat uvist hvorvidt der er tale om en midlertidig aftale, eller om Team Envy har planer om, på sigt, at gøre aftalen med den 28-årige dansker til en aftale af mere permanent karakter.

Team Envy indleder deres jagt på kvalificering til IEM Katowice Majoren den 22. januar hvor holdet står til at møde de to øvrige amerikanske hold; NRG Esports og eUnited.

Team Envy håber, at kunne kvalificere sig til sin første Major, og det bliver altså denne gang med hjælp og lederskab fra en dansker.


Skrevet af Jacob Lund

Udgivet d. 11/01/2019

Tags: , , , , , , ,

Kategori: