Astralis vinder i Istanbul

Astralis vandt for en uge siden FACEIT majoren i London, men der skulle ikke gå lang tid før de endnu engang kunne løfte et trofæ.

Blast Pro Series som sidste gang fandt sted i Royal Arena i København, sidste år. Var taget et smut til Tyrkiet, nærmere betegnet Istanbul. Her nåede Astralis problemfrit frem til finalen, hvor de skulle møde brasilianske MIBR som de tævede med 16-0 til majoren i London.

Denne gang blev det dog lidt tættere. De to hold måtte ud i tre maps før Astralis kunne løfte trofæet. Astralis vandt sikkert første map 16-3, men MIBR kom tilbage i et tæt andet map som de vandt 16-14. Tredje map var også en meget tæt omgang, men Astralis endte med at vinde 16-14 og kunne dermed lade sig hylde som vindere af Blast Pro Series Istanbul. De har nu vundet seks trofæer siden januar.

Tilfreds MVP

Turneringens MVP blev meget fortjent Nicolai ‘dev1ce’ Reedtz, og han var utrolig tilfreds med deres indsats som hold:

“Det her var en fantastisk holdpræstation. Jeg følte mig godt tilpas derude i dag, men jeg kan ikke understrege nok, hvor fedt det er at spille med de her gutter. Vi kæmper alt hvad vi kan i dag og det er så fedt at kunne løfte BLAST trofæet for første gang.”

“Jeg var desværre ikke med til den første BLAST Pro Series i København, så for mig er det min første gang i det her fantastiske setup. Det har været en vild oplevelse for mig og Ülker Arena var virkelig en fantastisk kulisse.”

“Jeg bliver også nødt til at rose MIBR. Det er et virkelig godt hold med nogle rigtig stærke individualister. Jeg tror, de kommer til at være rigtig sultne efter at vinde turneringen i København i november.” 

“Det har været helt fantastisk at være Astralis-spiller i 2018, men vi har ingen intentioner om at slappe af nu. Der er stadig plads til at forbedring og meget vi kan arbejde på.” 

“Men det må vi tænke på i morgen. I aften fejrer vi!”

Næste Blast Pro Series afholdes i København d. 3. november, skal du med?


Skrevet af Kringelum

Udgivet d. 30/09/2018

Tags: , , , ,

Kategori: