Astralis videre til slutspillet ved ESL Cologne

Danske Astralis har netop besejret svenskerne fra Fnatic på overbevisende manér. Nu venter upper bracket finalen, hvor danskerne, uanset udfaldet, er sikret en plads i play-off kampene.

Det blev en sikker 2-0 sejr for Astralis, da de først på Train og dernæst Nuke, slog Fnatic i gruppe B’s upper bracket ved ESL One Cologne. Da man i åbningskampen ligeledes slog BIG hele 16-4, har danskerne altså fået en meget stærk start på turneringen, som indeholder en præmiepulje på knap 2 mio. kroner.

Fnatic valgte første map, Train, og startede på T-siden. Hurtigt viste det sig, at det var så godt som umuligt for svenskerne at bryde igennem den danske defensiv. En enkelt runde blev det til, og pausestillingen lød derfor på 14-1. Danskerne gjorde kort proces, og på baggrund af en vunden pistolrunde i anden halvleg, kunne de hurtigt lukke mappet 16-1 efter en flot præstation. Train er som bekendt ikke et af de bedste maps for Astralis, men i et interview efter kampen udtalte in-game leader Lukas “gla1ve” Rossander, at de i den seneste tid har arbejdet meget på netop Train.

Andet map var Nuke, hvor danskerne igen klart dominerede kampen. 9 runder blev det til på T-siden, hvilket på Nuke er et rigtig godt udgangspunkt for 2. halvleg. Astralis fortsatte dominansen og kunne lukke mappet 16-6. Altså lykkedes det kun Fnatic at vinde en enkelt T-runde sammenlagt på 2 maps. Peter “Dupreeh” Rasmussen var storspillende på Nuke, og sluttede mappet på 29 kills.

Næste kamp for Astralis er i morgen aften kl. 19:00 mod vinderen af Heroic mod NiP, som begynder om et kort øjeblik.

 

Fotokredit: ESL | Helena Kristiansson


Skrevet af Matti

Udgivet d. 03/07/2019

Tags: , ,

Kategori: