Astralis med superstart til IEM Beijing

Danske Astralis har fået et brag af en start til IEM Beijing 2019, da de med 2 sejre allerede har vundet gruppe A.

Tidligt i morges spillede de firedobbelte majorvindere den første kamp mod hjemmeholdet fra ViCi Gaming. Kampen blev en af de kortere af slagsen, da Astralis lagde ud med en 16-5 sejr på Inferno og derefter 16-4 på Nuke.

Herefter skulle danskerne ud i “Winner’s match” mod 100 Thieves (tidligere Renegades, red.), som ligeledes havde vundet deres første kamp 2-0 over ENCE. Kampen startede på Inferno, hvor 100 Thieves kom bedst fra start. Herefter tog Astralis over, og sikrede sig en føring på 1-0 ved at vinde Inferno 16-10. På andet map, Nuke, viste danskerne igen dominans. Med en 16-9 sejr kunne de lukke kampen 2-0 og derved allerede sikre sig en plads i semifinalen.

Næste Astraliskamp er først tidligt lørdag morgen. Hvem de møder i semifinalen er endnu uvidst.


Skrevet af Matti

Udgivet d. 07/11/2019

Tags: ,

Kategori: