Lootboxe er fortsat ikke gambling

I sidste uge beskrev vi hvordan de hollandske spillemyndigheder har sat fokus på lootboxes, og i modsætning til den danske Spillemyndighed er kommet frem til, at lootboxenes indhold kan omsættes til økonomiske midler uden for spillet.

Netop detaljen omkring muligheden for at omsætte gevinsten fra lootboxen til penge i “den virkelige verden”, er væsentlig i forhold til hvorvidt Lootboxe er omfattet af lovgivningen for hasardspil.

Følg Inside E-sport: FacebookTwitterInstagram

Hvis lootboxe er omfattet af spilleloven, så vil det få den betydning at unge under 18 ikke må benytte lootboxe. Ligeledes må udbyderne af lootboxe heller ikke markedsføre dem overfor unge under 18.

Der vil med andre ord være tale om en væsentlig forringelse af udviklernes mulighed for at integrere lootboxe i spil.

INGEN KOMMENTAR

Vi har forelagt de hollandske myndigheders vurdering af lootboxe for den danske Spillemyndighed, for at få en kommentar til hvordan de to landes myndigheder kan komme frem til en så forskellig vurdering.

Katja Arabelle Antabi fra Spillemyndigheden oplyser dog over for Pixel.tv, at Spillemyndigheden er bekendt med de hollandske myndigheders syn på lootboxe, men at Spillemyndigheden på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentar.


Skrevet af Jóna Ákadóttir

Udgivet d. 23/04/2018

Tags: ,

Kategori: